Skip to content

Intro to ethical non-monogamy/the open relationship

Intro til etisk ikke-monogami/det åbne parforhold

Mandag d. 12. oktober 2023 Kl. 20.00-22.30

Det er in - mange taler om det og mange begynder at afprøve det; det åbne parforhold. Det åbne parforhold er en del af paraplybegrebet Etisk Ikke-Monogami* som dækker over flere mulige relationer end det åbne. 
I denne intro-workshop vil vi forme et sprog, som kan hjælpe dig til at forstå den her verden bedre. Det vil vi gøre, ved at danne et overblik over de forskellige begreber og retninger indenfor etisk ikke-monogami. Vi vil også gøre det ved at dele ud af vores opbyggede erfaring.  

Vi vil komme ind over overvejelser som:  
- Hvilke relationer er mulige?  
- Hvad er fordelene og hvor kan de svære følelser opstå?  
- Hvordan sørger man for at passe på sig selv og de partnere man møder?  
- Hvad kan man lære om sig selv gennem det ikke-monogame?  
- Hvad kan man generelt lære om at være i et parforhold?  
- Hvordan gør man helt praktisk?  

Facilitatorer: Marie og Magnus fra ForholdsVis er et par, der har levet ikke-monogamt i elleve af deres tretten år sammen. De har med en stor portion nysgerrighed, egne opbyggede erfaringer og solid faglig viden udviklet ForholdsVis, hvor de underviser, rådgiver og tilbyder samtaleterapi om relationer, kærlighed og seksualitet. 

*Etisk ikke-monogami er en paraplybetegnelse for forhold, der bevæger sig fra det åbne forhold til den helt anarkistiske del af polyamori. Det etiske element er tilføjet for at adskille det fra det uetiske ikke-monogame, nemlig utroskab. 

Workshoppen foregår på dansk. 
Dørene åbner kl. 19.45. 

OBS. Siddepladserne varierer. Sofa og stole efter først til mølle-princippet, ellers puder på trappe og gulv

 


Availability